Digital verdensborger – hvordan?
Hvordan kan pædagoger og børn være og blive digitale verdensborgere? Det er et godt spørgsmål og her er ét til: Hvordan kan pædagogikken metodisk og principielt åbne sig mod den omverden, der kun er et klik væk og som allerede er en del af børnenes og pædagogernes liv? Og her er et til: Hvordan kan pædagoger og børn forberede sig på en fremtid, hvor ingen kender teknologierne, kompetencerne eller problemerne?
Men selvom spørgsmålene står i kø og kan gøre enhver pædagog, forsker, forældre og barn svimmel, så er der også nogle svar. I 2015 var jeg projekt- og forskningsleder på delprojektet Dannelse og læring i en digital og global verden, der var en del af et større projekt ledet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og KL, kommunernes landsforening. Det store projekt hed: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring.
Dannelse i en global verden
I vores delprojekt havde vi 17 børnehaver, 275 børn og 31 pædagoger og konsulenter igang med at lege, eksperimentere og kommunikere. Plus en gruppe af forskere og dokumentarister.Hvis du går ind på linket her, så kan du se rapporterne fra alle 3 delprojekter, vores delrapport og 5 små videoer, som viser eksempler på en sprælsk og ligetil hverdagspraksis, der er lige til at kopiere og udvikle videre. Kig her: Digitale redskaber i dagtilbud.
Jeg har netop holdt et veloplagt foredrag om at være digital verdensborger på NKUL – Nasjonal konference om bruk av IKT i utdanning og læring i Trondheim i Norge. Her skitserede jeg både metoder og principper. Hvis pædagogikken er konstrueret til at stille spørgsmål og lede efter svar og ikke blot til at formidle svar, så ser det ud til at virke. Hvis undersøgelserne af teknologier og fortællinger bygger på det fælles eksperiment, så ser det ud til at virke. Foredraget kan du se lige her: Digital verdensborger – foredrag.
Next Practise Labs
Helt grundlæggende foreslår vi i delrapporten og jeg i foredraget en kombineret forskningsmetode, en kursusform og en pædagogisk strategi: Next Practise Labs, hvor alle får mulighed for at bidrage. Forskere, pædagoger og børn – og andre – mødes i laboratorier for den næste praksis og stiller spørgsmålet om hvordan digitale medier skal bruges. Det er det, vi er sammen om at finde ud af uanet hvilken teknologi eller hvilken fortælling, der måtte dukke op lige om lidt.
Ja, jeg mener faktisk, at disse Next Practise Labs er nøglen til at fange hvad som helst op, transformere det og sende det ud på internettet igen til andres mulige fornøjelse. Hvis vi ikke kender fremtiden, så må vi jo selv skabe den.
God fornøjelse med dine egne eksperimenter. Wherever you are and whoever you are.