Så heldig var jeg at blive inviteret til en studenterfest i juni 2025 hos en student, som også er kunstner og som skal ud på en dannelsesrejse i Europa. Jeg skrev et digt om alt det til hende.
HVER ENKELT LILLE STREG
Hver enkelt lille streg er lavet af en sort kuglepen
Personer i en anden verden, uden et ord at sige
Vi kommer helt tæt på et øjeblik af tyngde og tid
Vi får lov til at styrtdykke ind i det, vi ikke forstår
Din rejse begyndte ved et skrivebord og en tegneblok
Den fortsatte med print og selvbevidst signatur
Her sidder en kunstner og lytter et øjeblik til mig
Om lidt afgår nattoget til nærmeste storby
Kuglepennen kigger ud af øjnene og ser galaksen
Et sted står hvide statuer, der var røde og blå
Et andet sted brænder himlen op i tætte cirkler
Et tredje sted tegner en klump kul et menneske
Din rejse har været i gang så længe, vi kan huske
Det tog timer, dage, uger hen over de små streger
En kraft skulle trækkes frem og tegnes solidt ned
Nu brænder fødderne af længsel efter asfalt
Nu skal den glødende sol brændes ind i huden
Nu er det kunstneren på tur som sig selv