Kategori: Video

  • The whisper – a poem on change

    The whisper – a poem on change


    This is a poem on feeling stuck and all of a sudden being free to do and think something completely different. As you can hear above in the video and read below, the poem can be on many subjects.

    I wrote it just after an open discussion on higher education, universities and academic freedom. The discussion took place at a conference in 2026 in Aarhus, Denmark at PaTHES, which means Philosophy and Theory of Higher Education Society.


    The Whisper

    I was tradition, language, order
    Limited by mails and no money
    Sitting in front of my computer

    Then I walked through the wall
    There was no door to open
    I just seeped through the concrete

    Now I am nothing, ready to talk
    Maybe I will get three legs here
    Become an unknown creature

    You stand in this new room
    Just a soft membrane like me
    There are no limits to thinking

    If I whisper, you might hear me
    If you touch me, I might listen
    If we dance, we make music


    You can find the homepage of PaTHES here

  • Labyrint – Oplæsning til undervisning

    Labyrint – Oplæsning til undervisning

    
    
    
    
    

    Videoen ser sort ud, men tryk på play, så dukker jeg op på mit kontor på universitet med strithår og skæg. Jeg læser et digt op, som blev brugt i forbindelse med min undervisning.

    Digtet kommer fra min digtsamling At stå i det næste – digte om kærligheden til at forske, udgivet på forlaget mellemgaard.



    Labyrint

    Svarene flygter gennem gangene
    Sandheden er et ekko i mørket
    Vil du gerne sige noget nyt
    Så skal du vide, at labyrinten flyder

    Alt fører et andet sted hen
    Ingenting bliver hvor det er
    Du skal selv skære dørene ud
    Glem sindrige koder og skjulte svar

    Har du set dine hænder foran dig?
    Har du hørt dit åndedrag i mørket?
    Hvor er din krops sagte skridt?
    Jeg taler om styrken i din krop

    Først ved døren til udgangen
    er labyrinten endelig færdig
    Så skal vi følges og bygge?
    Eller vil du gøre det selv?


    
    
    
    
    

    Hvis du vil læse min digtsamling, så check linket her!

  • Øjeblik Sekund Nu. Dokumentation af et lille set på to digte.

    Øjeblik Sekund Nu. Dokumentation af et lille set på to digte.

    Ja, jeg ved det, lyden er ikke god, så teksterne er her lige nedenfor. Og videoen varer 11 min, det er alt for langt. Men I får alligevel det hele, som det gik med jokes og lydprøver og mig, der snubler i, hvornår jeg skal læse.

    Se det som en dokumentation af Den Poetiske Legeplads, som er Jacob og mig, der prøver os med et sæt på to digte med musik en aften på Cafe Kreuzbär. Jeg var noget på udebane, men også meget stolt over, at det gik så godt, som det gjorde inde midt i Jacobs musik.



    Øjeblik sekund nu

    Lyset trænger ind i min hånd
    En gang imellem finder jeg ro
    Gamle løbebaner slipper

    Det er muligt at gå en tur
    Uden at brænde ned
    Sådan føles frihed

    Jeg tager min cykel på
    Til venstre står et træ
    Til højre ligger en kiosk

    Øjeblik, sekund, nu

    Et sted holdt vi hånd
    Et andet sted så vi på kunst
    Jeg husker det hele

    Du er langt væk nu
    Jeg ved ikke hvor
    Fandt du dig selv?

    Du var uendelig vigtig
    Gad vide om du forstod det
    Skoven er sprunget ud

    Øjeblik, sekund, nu

    Tiden er pludselig gået
    Jeg stod i gråd til halsen
    Det gør jeg ikke nu

    Jeg retter ryggen op
    Mens jeg cykler
    Hvad vil jeg selv nu?

    Lige nu er det godt
    Om lidt er det hårdt
    Jeg må være klar

    Øjeblik, sekund, nu


    I denne by bliver jeg en anden

    Kan jeg huske den by, vi skal til?
    Lugten af pizza, smagen af sushi

    Sproget er fyldt med små fælder
    Vi ler af vores forsøg på at tale

    Jeg har været der engang før
    Mine fødder famlede blindt

    Vil du kysse mig under uret?
    Mens vi står i ly af regnen

    I denne by bliver jeg en anden
    Et menneske af vådt ler
    En tinsoldat med smeltet gevær
    En flagermus med nye vinger
    En storbyturist i regnvejr
    På en flod af forandring


    Historien her er mit spejl
    Min bekræftelse, min angst

    Jeg står klar på hjørnet
    Uden beskyttelse, tilstede

    Kortet brænder i lommen
    Jeg kender ikke vejen til noget

    Kloden drejer under mit blik
    Alt er asfalt og vejkryds

    I denne by bliver jeg en anden
    Et menneske af vådt ler
    En tinsoldat med smeltet gevær
    En flagermus med nye vinger
    En storbyturist i regnvejr
    På en flod af forandring


    Vi går gennem kulturens billeder
    Gaden er fyldt med handling

    Vi står nøgne i museet
    Ramt af rå billeder om død

    Den næste fortælling venter
    Et skib af træ ånder tungt

    Vi stiger på en elevator
    Ned i dybet af en tid

    I denne by bliver jeg en anden
    Et menneske af vådt ler
    En tinsoldat med smeltet gevær
    En flagermus med nye vinger
    En storbyturist i regnvejr
    På en flod af forandring

  • Måske går jeg oppe i luften – Den Poetiske Legeplads optræder

    Måske går jeg oppe i luften – Den Poetiske Legeplads optræder

    Jacob Knudsen tryller på sine instrumenter og jeg læser op. Vi har fået et bandnavn: Den Poetiske Legeplads. Så det er det, vi vil forsøge os med. Lege med at kombinere musik og oplæsning. Digtet handler bl.a. om at gå rundt i Aarhus og Gellerup og mærke de mange forandringer, der foregår i bybilledet.

    Bemærk at digtet, der bliver læst op i videoen her ovenfor og det, der står nedenfor, ikke er helt ens. Det er det samme digt, men beregnet til to forskellige situationer. Læst op direkte fra papiret som det står nedenfor eller læst op sammen med musik.

    Teksten er direkte inspireret af et projekt under Sigrids Stue – en samarbejdsbaseret kunstplatform i Gellerup, Aarhus. Her sendte Lars Henningsen sammen med børn en drage op i luften med et GoPro kamera sat fast nedenunder. Det gav svimlende billeder af en voldsom forandring af en bydel. Se projektet på Vi flyver som vinden blæser.



    Byen uden retning

    Jeg går igennem byen endnu en gang
    Rastløs, alene, nysgerrig, hvad sker der her?
    Beton skyder op over alt, gaderne ændrer sig

    Alt er gult sand og endnu flere tunge lastbiler
    Her er en ny café med elegant udeservering
    Der er en butik med international profil

    Den by, jeg husker, fordamper i varmen
    Jeg har allerede glemt, hvordan den så ud
    Nogen har flyttet vejkrydset til venstre

    Hver gang jeg vender mig, er farven ny
    Murstenene skifter hele tiden plads
    Mine hænder har ikke noget at gribe om

    Her kan du finde løbende finde informationer om Sigrids Stue.


    Her kan du løbende finde informationer om Cafe Kreuzbär.


    Og her kan du finde Jacob Knudsen og et væld af videoer og projekter, han har lavet.


  • Time is a trickster – a poem on recalibrating

    Time is a trickster – a poem on recalibrating

    Above you see me in the middle of something reading a poem to a good friend of mine. Below there some images from when Wes Shumar and I did perform the poem at a garden party in english. I wrote the text but Wes commented and suggested. I read the words and Wes let the guitar gently whisper. Enjoy video, images and words!


    Time is a trickster

    Age is a number, life is to be ready for the next challenge
    Feeling alive in the sun, among friends, playing once again
    Grandchildren and grand thoughts intertwining

    A guitar whispers about the twilight between love and loss
    A woman enters the stage and shows herself once again
    Watch her hands slowly open and close ready for the next fight

    You are a ballet dancer, when it comes to crossing a river
    It seems to be part of your tough and yet sensitive spine
    Earned though a lifetime of being and becoming

    You leave the old map and the directions noted there
    The new map is ready to be drawn and done by yourself
    Nothing matters more than your next decision

    Time is a trickster, suddenly days turn into years
    A house turns into a home, words turn into a language
    But you turn into what you always were, a strong woman

    When you retire, grey of age, you recalibrate in your heart
    You enter the stage again, riding once more love and desire
    The years to come are yours to grasp and turn into passion

  • Midt i blæsten – kærlighed til kloden

    Midt i blæsten – kærlighed til kloden

    På World Poetry Day 21.03.2025 var jeg med til et arrangement på Dokk1 i Aarhus: Kærlighed til Kloden, hvor "Ord til jord" og "Tekst til tiden" sammen med musikerne Morten Carlsen og Benita Haastrup indtog scenen i Dokk1’s Lille sal. Se videoen her og læs mit lille bidrag nedenfor.


    Midt i blæsten

    Midt i blæsten er jeg en tiger
    Junglen er min legeplads
    Jeg passer på mine smukke striber

    Med mine bløde poter holder jeg
    En lille klode af blåt glas
    Jeg passer på den dag og nat

    Det fyger af død blade og regn
    Landskabet revner og flyder
    Jeg kan hoppe fra gren til gren

    Jeg brøler højt mod stjernerne
    Min hale samler alle mine børn
    Jeg bærer dem på min ryg

    Link til arrangementet:

    Kærlighed til Kloden