Videoen ser sort ud, men tryk på play, så dukker jeg op på mit kontor på universitet med strithår og skæg. Jeg læser et digt op, som blev brugt i forbindelse med min undervisning.
Digtet kommer fra min digtsamling At stå i det næste – digte om kærligheden til at forske, udgivet på forlaget mellemgaard.
Labyrint
Svarene flygter gennem gangene Sandheden er et ekko i mørket Vil du gerne sige noget nyt Så skal du vide, at labyrinten flyder
Alt fører et andet sted hen Ingenting bliver hvor det er Du skal selv skære dørene ud Glem sindrige koder og skjulte svar
Har du set dine hænder foran dig? Har du hørt dit åndedrag i mørket? Hvor er din krops sagte skridt? Jeg taler om styrken i din krop
Først ved døren til udgangen er labyrinten endelig færdig Så skal vi følges og bygge? Eller vil du gøre det selv?
Hvis du vil læse min digtsamling, så check linket her!
Digtet nedenfor kan du finde i artiklen Det eksperimenterende fællesskab lever: Børnemagt og nye teknologier, som jeg har skrevet og som Ane Bjerre Odgaard har malet sine fantastiske billeder til. Det er en formidlingsartikel om en pædagogik, hvor børn og voksne sammen leger og eksperimenterer og finder en aktuel brug af digitale teknologier og medier.
En vågen pædagogik
Sådan gjorde vi og sådan gør vi Alle fortællinger kan forandres De bliver til nye, dirrende spørgsmål
Hvad vil vi fortælle til verden Og til os selv herinde på stuen? Hvem vil vi sige noget til?
Sådan gjorde vi og sådan gør vi Alle teknologier kan formes på stedet Af os, børn og voksne sammen
Hvad må vi bare finde ud af Her i dette liv, som er begyndt Hvem vil vi spørge?
Sådan gjorde vi og sådan gør vi Alt foregår mellem skærm og saks Alle materialer er til rådighed
Hvad er det næste, vi tør gøre Fyldt med nysgerrighed og leg? Hvad skal vi lave om i dag?
Artiklen Det eksperimenterende fællesskab lever: Børnemagt og nye teknologier kan du finde her. Ane Bjerre Odgaard kan du følge her.
Digtet nedenfor er åbningsdigtet til digtsamlingen AT STÅ I DET NÆSTE - digte om kærligheden til at forske. En digtsamling om at stå i det næste. Det usikre, det foranderlige, det tilsyneladende umulige.
Digtet er læst op to gange på Aarhus Universitet. Den 8.11.25 på et symposium på DPU, Campus Aarhus, Aarhus Universitet og 2.12.25 ved et møde i Forskningprogrammet Fremtidsteknologi, Kultur og Læreprocesser også ved DPU.
Hjerteslag
Det akademiske er et åndedræt Med en smag af gul himmel Trukket helt ned i maven
Det akademiske er en handling En flamme i en sort hverdag En ændring i et menneskes liv
Det akademiske har god tid Øjet slentrer igennem græsset Fødderne skriver nye tanker
Det akademiske er en drøm En uendelig samtale om frihed En hvisken om et fællesskab
Det akademiske stopper aldrig Alle kan rejse alle steder hen Jordkloden er en legeplads
Tak til Ingvild Thestrup Waade for illustrationen!
Digtsamlingen kan købes på forlaget mellemgaards hjemmeside.
My son defended his PhD Thesis just a few days ago at Department of Culture, Cognition and Computation, Aarhus University. Above you see the front page of the Thesis and here below a poem I wrote and read to him. It is of course a personal text from a proud father, but also a text about being in transition as a new researcher. In that sense a snapshot of a situation, more people than he has been in. If you are curious about the front page, just write him and ask him. Enjoy the poem.
Doctor of Philosophy
On this troubled, blue, lonely planet We need minds, that dare think far enough
You know, where the answers whisper In the back of your head, insisting on being true
The world is still a colorful playground But we need caring hands in every corner
That is where you come in, my young padawan As the new breed of scientists, the newborn researcher
The brain isolated in a dark empty space Needs art to move and poetry to make sense
Someone must show the connections Between dots and dance, culture and change
It seems to be you, that has the task Of running the machines and thoughts of the future
It seems to be you, with trembling hands Who must start a lab of love, a new yellow submarine
You jump from city to city, talking in networks Surfing our globe, your feet skating in the air
Next touchdown is ready, next challenge is close Placed in the mountains, in your open mind, go for it
It happened a long time ago, that you raced past me Telling your own stories of life and risk
But I am always close, not more than a word away If you need a walk or a talk or a look at the sky
We salute you, warrior of the unknown Enter your new title and forget about the brakes
This is a poem on how children and technology can be framed and understood in a pedagogical setting like a kindergarten, a pre-school or a afterschool club. The essence here is to give the children and the staff the possibility to become transformers. What that might be, you can read below.
it is in English, as I was writing it at the BIN-norden conference i Stockholm in May 25. The conference was about among other things about childrens culture in a pedagogical setting. Enjoy.
And just to mention it: The second line in the poem is actually part of the first line. This software just cant show such loooong lines of text – in one line.
The transformers
You can think children as narrators, explorers, searchers & decision makers It is nothing new, it is part of everyday life in a kindergarten
Give them the possibility to experiment and find their own use For digital media, technologies and narratives
Ask fundamental questions together with the children Be a We, a group of human beings
What do we want to tell? What do we want to know more about and be able to? Who do we want to talk to and where?
And of course, who do we not want to talk to And where do we not want to be
What do we want to use this technology for? Because we can change any use together to another use Our playground is an open laboratory
We are the ones who can transform anything through play We are the ones who can leave any technology any time
We are the ones, who are the center of the world It is what we do together that matters We are the ones who travel online to meet the unknown
We are always body, community and play We can mix robots, tablets, sand and space
Images can become shaped clay that can become new play Play can become shaped clay that can become new images Just use AI, a camera and a circular, playful proces
We are an experimenting community that never finishes One must just start thinking and acting like that
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
