Så skulle jeg holde en tale til en god ven, som skulle pensioneres. Så blev det til et meget langt digt, som blev til en tale om mig og mine to bedste venner. Det blev det længste jeg indtil da havde skrevet, for et helt liv sammen skulle lige klemmes ned på 14 strofer.
Nyd en tegning af os fra 2022. En tegning med titlen De 3 musketerer. Nyd et digt om drømme og tid. Vi var frøer og blev til tudser.
Vi er venner
Vi kender hinanden siden gymnasiet
En lille mandegruppe på 3 nye mænd
Det var i 1978, nu siger kalenderen 2025
Vi skrev digte om det sære liv, vi levede
Vi spillede teater om en bedre verden
Hvert skridt var højtideligt og vigtigt
Vi smagte en saft af nye æbler og honning
Det myldrede med intense, stærke kvinder
Hver nat kunne blive et tempel af sved
Vi forlod byen alle tre for at blive os selv
Verden var ukendt udenfor bygrænsen
Men vi måtte trække vejret anderledes
Vi byggede drømmeskibe til hver en storm
Med lette sejl af højstemte visioner
Ingen skulle efterlades i ensomhed og angst
Vi stod i baghaven og så hinandens børn
Fortællingerne stod ud af munden på dem
Livet i al sin vælde blev leget frem
Vi skiftede farve efter dem, vi mødte
Selv tæt på i smukke kys flød vi ud
De drømme, vi startede med, forsvandt
Vi mistede alt og måtte begynde igen
Husene, vi boede i, blev til tørt sand
Men vi gik tur sammen i slidte sko
Vi spiste frokost sammen udenfor i februar
Remouladen blev til is og laksen blev stiv
Men der var plads til vrede og de gode historier
Vi faldt langt, men vi dykkede også dybt
Helt nede mødte vi et skarpt koralrev af håb
Her kunne vi se, hvordan smerten blev til
Vi var stjerneblå, himmelgule, solgrønne frøer
Fyldt med bobler og store spark med fødderne
Nu er vi grimme, kloge tudser fyldt med spyt
Vi går langs med hinanden, lytter og snakker
Deler pizza, deler skov, deler kunst, deler tanker
Alt kan vendes langsomt og holdes fast
Sådan siger vi til hinanden når vi mødes:
Dine drømme skal være dine egne
Ellers kommer du aldrig nogen sinde nogen vegne
Vi er venner til døden, når den kommer
Sidste mand får nogen til at slå sømmene i
Indtil da ser vi op i støvet og drikker kaffe