Forfatter: Klaus Thestrup

  • Our Playground – Reading at BIN Norden in Stockholm

    Our Playground – Reading at BIN Norden in Stockholm



    There I was on the 08.05.25 standing in front of all the participants at the BIN-Norden conference in Stockholm reading this poem celebrating us as educators, researchers and practitioners in the field of children´s culture. It is in English as the conference language were in English. The drawing is mine and has to do with being global as well as Nordic. You get the poem both as a reading and in writing. Enjoy!




    Our Playground

    We know a lot in this vibrating everlasting space
    About being in deep processes with children
    Playing together in a modest everyday present

    We are the experts in looking at and joining in
    At the very same time inside this phenomenon play
    Working and walking through a playful pedagogy

    Here we are suggesting ways to become humans
    Using tools and materials to understand and live life
    Doing experiments to be a gentle part of a wounded world

    Maybe we are the ones, who know the most on culture
    On art unfolded in processes, on digital technologies
    As a vivid part of the analogue and the global

    At least we dare to be in the unknown and still untold
    Breaking boundaries and creating new expressions
    Making ourselves and children capable of agency

    This is a community of researchers and practitioners
    Basing our results on action and ongoing reflection
    We hold our ground in the playground and talk about it

    Be aware, we have just started a long journey
    It might be us, who can change the future of this planet
    Being sensitive to ourselves, to all and our connections

    A toast for the Nordic approach, a toast for children
    A toast for Bin Norden, a conference to discuss and act
    A toast for our capacity to play and play again

    If you want to know more about BIN Norden, you have got several options: BIN-Norden and BIN Norden – børnekultur i Norden

  • Min onkels modelfly – oplæsning ved en mindestund

    Min onkels modelfly – oplæsning ved en mindestund

    Min onkel Erik døde her i april 25. Jeg holdt en tale sammen med min bror til mindestunden og i den forbindelse læste jeg et digt op om mig og ham.



    MIN ONKELS MODELFLY

    Du havde nogle gode historier
    Længsler fortalt igen og igen
    Alt det du ville og fik gjort

    Du var verdensmand med cigar
    Købstaden var lille og du måtte væk
    De svimlende ture i fly over havet

    Vi skændtes ved alle familiedage
    Ingen af os flyttede sig en meter
    Indtil vi bare ikke orkede mere

    Så langt kom du, så langt er jeg
    Jeg drømmer også om at flyve
    Gennemtrænge al modstand

    Jeg husker musikken i dit keyboard
    Lyden af politik på tv-skærmen
    Din model af en Catalina PBY-6A i snor

    Du blev radiotelegrafist på det fly
    Her var verden endelig stor nok
    Dengang du fløj på Grønland

    Du var, hvad du var og hvad du nåede
    Ikke mere, ikke mindre, ikke andet
    Jeg tager over herfra, sov godt
  • Midt i blæsten – kærlighed til kloden

    Midt i blæsten – kærlighed til kloden

    På World Poetry Day 21.03.2025 var jeg med til et arrangement på Dokk1 i Aarhus: Kærlighed til Kloden, hvor "Ord til jord" og "Tekst til tiden" sammen med musikerne Morten Carlsen og Benita Haastrup indtog scenen i Dokk1’s Lille sal. Se videoen her og læs mit lille bidrag nedenfor.


    Midt i blæsten

    Midt i blæsten er jeg en tiger
    Junglen er min legeplads
    Jeg passer på mine smukke striber

    Med mine bløde poter holder jeg
    En lille klode af blåt glas
    Jeg passer på den dag og nat

    Det fyger af død blade og regn
    Landskabet revner og flyder
    Jeg kan hoppe fra gren til gren

    Jeg brøler højt mod stjernerne
    Min hale samler alle mine børn
    Jeg bærer dem på min ryg

    Link til arrangementet:

    Kærlighed til Kloden

  • Stoppested/Haltestelle

    Stoppested/Haltestelle

    Jacob Knudsen spillede guitar og jeg læste op af et digt, som havde nogle tyske sætninger med oversættelse indbygget. Berlin lå som bagtæppe sammen med knust kærlighed. I får det hele med, selvom lyden knaser lidt ind imellem. Men teksten står lige her nedenunder, så jeg håber, at det går.



    Stoppested/Haltestelle

    Jeg rejser over en støvet slette af sand
    Bussen bumler frem mod en ukendt by
    Ich weiss ein wenig darüber, wie man dort spricht
    Jeg ved lidt om, hvordan man taler der

    Vi mødes i en lille bar langt væk fra centrum
    En bjørn står med ryggen til og drikker kold øl
    Ich küsse sanft deinen offenen Mund
    Jeg kysser helt forsigtigt din åbne mund

    Vi rejser ind i et sprog, fyldt med nænsomhed
    Umulige ord, nye sætninger, viftende hænder
    Was kann ich sagen, ich liebe dich immer noch
    Hvad kan jeg sige, jeg elsker dig stadig

    Vi rejser ind i en kærlighed, som er umulig
    Den er nem og forlade og svær at beholde
    Ich möchte gern hier bleiben und mit dir leben
    Jeg ville gerne blive her og leve med dig

    Udenfor står en duft af kebab og bratwurst
    Gaderne strækker sig i alle retninger
    Die Bäume im diesem Labyrinth sind fast grün
    Træerne i den her labyrint er næsten grønne

    Jeg kravler op på taget af bussen igen
    Bjørnen bliver indenfor i skyggen med sin øl
    Als der Motor anspringt, sagt niemand etwas
    Ingen siger noget, mens motoren starter


    Her kan du løbende finde informationer om Cafe Kreuzbär.


    Og her kan du finde Jacob Knudsen og et væld af videoer og projekter, han har lavet.

  • At forske er at digte – oplæsning på Løve´s Bog- og Vincafé

    At forske er at digte – oplæsning på Løve´s Bog- og Vincafé

    Et digt om at forske og at digte samtidig, kan man det? Jeg er jo selv i gang med både at forske og digte. 12.02.2025 stod jeg der igen på Løves Bog- og Vincafe til Åben Poetisk Scene i Aarhus og læste et par digte op om netop dette spørgsmål. Nedenfor et af dem. Tomas Dalgaard tog igen et billede af hver oplæser.



    At forske er at digte

    At forske er at digte, sanse verden i små ord
    Direkte adgang til sproget og mærke livet i mellemgulvet

    Her gør det ondt og leve, her folder livet sig ud
    Vi brænder op i lufttomme rum og skriver om det

    At digte er at forske, skabe verden i små ord
    Se hvor de flyver hen og standser op og bygger til

    Her står jeg i nye landskaber og ælter ler til en ovn
    Om lidt står her huse og køkkener og kærlighed

    At forske er at digte, fortælle om lange dage
    I ord, der stædigt vil have plads uden at kende sig selv

    Her må jeg rejse mig og tale, mens jeg endnu kan
    Se verden i nutid og fylde tavsheden med lyd

    At digte er at forske, svæve mellem klippestykker
    Danse på stjerner og sorte mellemrum

    Her kan jeg blive et vi, som taler sammen
    Om at forandre verden i al sin vælde


    Find mere her om Åben Poetisk Scene

    Læs mere om Åben poetisk Scene på Åben Poetisk Scene og om Poetklub Åarhus og følg dem på Youtube på Åben Poetisk Scene Oplæsninger

  • Jeg må ud og kysse en tiger – oplæsning på AMOK

    Jeg må ud og kysse en tiger – oplæsning på AMOK

    Så stod jeg der den 30.01.25 i AMOK Kulturcenter til AMOK Læsninger # 3. En hyggelig oplæsningsaften med digtere og forfattere fra den aarhusianske undergrund og avantgarde-scene. Jeg tænkte, at hvis jeg læste nogle digte op om at bryde ud og skabe nye forskningsmetoder, så havde jeg noget og fortælle blandt den her skønne gruppe af mennesker. Så her er et af mine digte fra den aften



    Jeg må ud og kysse en tiger

    Flammerne står ud af min gamle dagbog
    Jeg var der sidst for længe siden
    Det er på tide med endnu en erindring

    Vejen foran holder op og må bygges ud
    Jeg har brædder med og sømpistol
    Kortet kan jeg ikke nå og tegne først

    Verden er en uendelig by i bankende fart
    Jeg må surfe på indersiden af gaderne
    Vil nogen med, er der plads i sidevognen

    Jeg taler alle sprog, hvis det er nødvendigt
    Det gælder om at ville mødes igen og igen
    Ingen skud er nødvendige på savannen

    Alt handler om hede vulkaner i udbrud
    Om at møde overhalingsbaner uden asfalt
    Hænderne er det smukkeste kompas

    AMOK 2.0 er et kulturcenter midt i Aarhus. Man kan følge dem her.