For en gangs skyld kun et billede. Men jeg fik udgivet billedet her ovenfor i nummeret Poesiens Natur, som var en del af Poesiens Tidsskrift. Og det er jo en del af det, som jeg også bruger tid på: Billeder meget tæt på, hvor form og farve er vigtige og hvor motivet ikke lige er til at regne ud. Billedet hedder Fisk i fad og du kan jo prøve og se om du kan regne ud hvorfor.

Nedenfor et digt som kommentar til billedet og temaet for tidsskriftnummeret.

---

Natur

Mine hænder er teknik
Plov, mobil, gevær, sex

Mit blod løber i globale kabler
Jeg er dråber af rød strøm

Min smag er sitrende billeder
Smeltet ind i mine knogler

Mine øjne er flammende byer
Fodspor i en filmstrimmel

Mit åndedrag er overalt
Jordkloden er mine lunger

Min tid er min natur
Taster, skærm, stol, finger

Jeg udkom i 3 numre af Hvedekorn med flere digte. 7 stk. i 1990/4, 4 stk. i 1991/1 og endelig 3 stk. i 1992/2. Vildt at tænke på, at jeg kom med her uden egentlig at tænke på, hvor stort det var. Da var jeg lige i starten af 30érne og var lige flyttet til Aarhus.

Det er længe siden og jeg har valgt et digt fra hvert nummer ud fra hvad jeg kunne huske om digtet og hvad der overraskede mig. Nyd dem som et glas vellagret portvin med en smag af ungdom, sorg og medieleg.

---

Fra mig - 1990

Da de sagde, du var
syg
lå og stirrede brat ud i luften

Fik jeg lyst
til at køre den lange vej til dig fyldt
med blikkenslagerrør

I dit lille køkken bygge en
sær klump jern
svejse et vildtvoksende
træ skævt og forvredent
blanksort af spray

Og så
inde i midten
en hård frugt
et eneste æble
rødt som glanspapir

---

Rattet  - 1991

Kroppen i ryk
Ansigtet hæst
Resten er tavshed

Jeg fotograferer mig selv ind
på sædet ved siden af James Dean
den dag, han fløj udover kanten

Han sidder i som sorte overfrakke
og tilbyder mig rattet

Da det skete
vendte jeg væk

Jeg troede
jeg kunne komme igen

---

Mod arenaens midte - 1992

I Belgien har de 42 
TV-kanaler
Hollandske, tyske, franske

Sandet lugter skarpt, mens jeg venter
Min fod går gennem bunden
Jeg rækker ud efter et håndtag
Det går af

Jeg kender hvert et sandskorn
Børnene har en leg

Jeg snurrer rundt
hurtigere og hurtigere og hurtigere

Det gælder om på to minutter
at zappe sig igennem
og finde

En hund, en dame og en biljagt

Jeg var med i en antologi om manderoller i 1982. Tre lange digte, hvor jeg prøvede at indkredse hvad det vil sige at vokse op og lede efter sig selv som mand.

Det var i Barlby, F, & Nordahl, B. (red.) (1982). Mand er vel sin fars dreng! – Om fædre og sønner: Mandetryg-Dan-bog

I får et par klip fra et af digtene. Her havde jeg, min far og min lillebror netop mistet vores mor og ægtefælle. Jeg skrev om mig og min familie direkte og tæt i knækprosa. Men når jeg kigger på digtene idag i 2025, så handler de om andet og mere end lige kun netop mig. Det er personligt, men det er også noget mere…

---

Fra din store søn – 1982

…

Ka’ du huske det, far?

dengang for nu snart 2 år siden

dengang da det hele blev vendt rundt

og rusket igennem

dengang da mor døde

Ka´ du huske det, far?

…

Ka´ du huske

alle vores problemer hjemme

hvordan vi undersøgte

vaskemaskinen

Langsomt og omhyggeligt

sorterede tøjet og puttede det i

Valgte programmer

nøjagtigt efter instruktionsbogen

og så endelig

en smule spændte

for at være ærlige

trykkede på startknappen

nervøse for om det hele nu ikke

sprang i luften

Ka´ du huske det?

…

Og ja, ka´ du så også huske

når flæsket brændte på

og panden osede

så vi måtte stille den udenfor

og når sovsen hele tiden blev for tyk

eller alt, alt for tynd

og når vi havde glemt at komme

noget så dumt og almindeligt som salt

ned til de åndssvage kartofler

som også tog en frygtelig tid

om at blive færdige

Og spaghettien med masser af ketchup

vi ku’ æde i uger i træk,

fordi det var nyt & nemt

Åh Gys!

Ka´ du huske det, farmand?

…

I foråret 1978 udkom jeg for første gang nogensinde i Esbjerg Ugeavis med et digt, jeg havde siddet og skrevet i forårssolen på terrassen, hvor jeg boede sammen med min far, min mor og min lillebror. Det var stort at se min egen tekst mellem biografreklamer og notitser om fodbold.

Og selvfølgelig lagde jeg ikke dette digt op i 1978. Det skal bare passe med tiden her på Word Press.

---