Forfatter: Klaus Thestrup

  • Time is a trickster – spoken words at a garden party

    Time is a trickster – spoken words at a garden party

    Here we are, Wes Shumar and I performing a poem in english about life and time and change. I wrote the text but Wes commented and suggested. I read the words and Wes let the guitar gently whisper to a dear friend of ours. She said yes to me publishing the poem here on my webpage. Enjoy!


    TIME IS A TRICKSTER

    Age is a number, life is to be ready for the next challenge
    Feeling alive in the sun, among friends, playing once again
    Grandchildren and grand thoughts intertwining

    A guitar whispers about the twilight between love and loss
    A woman enters the stage and shows herself once again
    Watch her hands slowly open and close ready for the next fight

    You are a ballet dancer, when it comes to crossing a river
    It seems to be part of your tough and yet sensitive spine
    Earned though a lifetime of being and becoming

    You leave the old map and the directions noted there
    The new map is ready to be drawn and done by yourself
    Nothing matters more than your next decision

    Time is a trickster, suddenly days turn into years
    A house turns into a home, words turn into a language
    But you turn into what you always were, a strong woman
  • Hver enkelt lille streg – oplæsning ved en studenterfest

    Hver enkelt lille streg – oplæsning ved en studenterfest

    Så heldig var jeg at blive inviteret til en studenterfest i juni 2025 hos en student, som også er kunstner og som skal ud på en dannelsesrejse i Europa. Jeg skrev et digt om alt det til hende.



    HVER ENKELT LILLE STREG

    Hver enkelt lille streg er lavet af en sort kuglepen
    Personer i en anden verden, uden et ord at sige
    Vi kommer helt tæt på et øjeblik af tyngde og tid

    Vi får lov til at styrtdykke ind i det, vi ikke forstår
    Din rejse begyndte ved et skrivebord og en tegneblok
    Den fortsatte med print og selvbevidst signatur

    Her sidder en kunstner og lytter et øjeblik til mig
    Om lidt afgår nattoget til nærmeste storby
    Kuglepennen kigger ud af øjnene og ser galaksen

    Et sted står hvide statuer, der var røde og blå
    Et andet sted brænder himlen op i tætte cirkler
    Et tredje sted tegner en klump kul et menneske

    Din rejse har været i gang så længe, vi kan huske
    Det tog timer, dage, uger hen over de små streger
    En kraft skulle trækkes frem og tegnes solidt ned

    Nu brænder fødderne af længsel efter asfalt
    Nu skal den glødende sol brændes ind i huden
    Nu er det kunstneren på tur som sig selv
  • Indenfor i det åbne teater – oplæsning ved en reception

    Indenfor i det åbne teater – oplæsning ved en reception

    En god kollega på universitetet blev emerita som det hedder .Hun arbejdede konstant med at forstå og forandre teatret. En proces som aldrig holder op og som altid er begyndt, hvis man tør og det tør hun. Så jeg skrev et digt og læste det op i juni 2025 ved hendes afskedsreception.



    INDENFOR I DET ÅBNE TEATER

    Du gik alle de mange veje, man kunne gå
    Her stod en fjerde væg, der stod en arena
    I midten dig fyldt med nysgerrighed
    Intet teater kunne være dig fremmed

    Du er opdagelsesrejsende i betydning
    Du går i de uendelige lag af mulighed
    Om nogen ved du, at kroppen ånder bedst
    I en hvirvelvind af blod og nye forbindelser

    Men du konstruerede også helt nye stier
    Med ord, replikker, figurer, scener og bevidst tøven
    Øvelser udtænkt på gulvet og ved bordet
    En rejse ind i det tomme rum, hvor teatret fødes

    En enkelt bevægelse med en hånd er nok
    Et skridt frem kan være et tilbage
    Lyden af en krop i forandring giver resonans
    Og der står du og tager imod for at give tilbage

    Verden er en scene og vi spiller den frem
    Vi støber den nu og her i en sulten form
    Vi er deltagere i noget, vi knapt nok kan sige
    Verden er spørgsmålet og du stiller det

    Du er både stifinder og stikonstruktør
    Dit blik skiller dramaturgien ad i enkle bidder
    Du nøjes ikke med at ane teatrets tusind sprog
    Du sprænger grænserne for at forstå og skabe

    Så tak for flammedansen i den lange nat
    Tak for det vilde ridt i udkanten af det kendte
    Det har været en lang rejse i sprog for form
    Du gik næsten alle de veje, man kunne gå
  • Hvad der er vigtigt – Legens dag

    Hvad der er vigtigt – Legens dag

    11.6 er Legens dag – FN’s Internationale Dag for Leg.

    Her står jeg på Løve´s bog- og vincafe i Aarhus og læser nogle digte om leg op. Og der er også et billede, hvor jeg leger med greenscreen.

    De 3 digte i opslaget handler om mig, der finder ud af hvordan jeg som voksen skal deltage i en leg. Det kan både være mig, der byder ind i en leg og det kan være at følge et barn, der er i fuld gang med at sætte en leg igang. Digtet Kultur på gulvet handler om at være i en proces, hvor det ikke på på forhånd er givet, hvordan der skal leges og hvad legen skal handle om.



    HVAD DER ER VIGTIGT

    Min udkigspost var inde fra legen
    Jeg lærte noget om en del af livet
    Som de fleste voksne har glemt

    Jeg kravlede ned i et ukendt dyb
    Indgangen lå inde på legepladsen
    I børneværelset eller i skoven

    Hernede gjaldt det om at byde ind
    Finde på og være med på samme tid
    Konstruere en regel og vride den

    Enhver figur kan blive til noget andet
    En klods kan blive til en farlig borg
    Pippi kan møde Barbie og danse

    En leg kan flyttes ind og ud af en skærm
    Fortællingen eksisterer kun som handling
    Den kan tegnes eller hoppes eller filmes

    Alt det lærte jeg, fordi jeg ville lege
    Jeg lod ikke som om, at det var vigtigt
    Også jeg gik på tæer i glødende ørkener


    KULTUR PÅ GULVET

    En person i hvidt, i smoking? Færdigbygget?
    Nej, sænket ned i tyk masse, uden farve
    Blød gips? Maling? Vådt ler? Vingummi?

    Langt herinde i ingenting, et verdensrum?
    Ja, planeter rulles ud og stjerner tændes
    Dyr i rødt? Mennesker i en børnehave? Tid?

    Grave med kolde fingre? Bygge? Sætte sammen?
    Netop, det gælder om at rette hænderne frem
    Var der ingenting før? Tomhed? Hvor kom vi fra?

    Kan nogen mærke et hjerte? Gløden af liv? Rytme?
    Selvfølgelig, det er hvad det hele drejer sig om
    Hvad skal vi fortælle? Skal vi trylle? Forandre alt?


    STARTPUNKT UDEN KONTROL

    Enhver bevægelse er forfra en gang til
    Hænder, der sitrer, hænder, der skaber
    Noget æltes, skubbes, drejes, gentages

    Bagved os kender vi hvert et åndedrag
    Foran hende og mig og alle er der ingenting
    Hvor skal vi hen og hvad gør vi mon der?

    Vi er hvidt ler sammen med vores legemester
    Ingen kontrol er ønsket, hvorfor dog gøre det?
    Om lidt sætter vi alligevel de første streger

    Se, nu går hun, nu kigger hun, nu ler hun
    Et skridt frem og alt forandrer sig til jord og græs
    Et skridt mere og byer rejser sig i morgensol

    Legens dag har selvfølgelig flere links. Her er et fra Unicef: FN´s Internationale Legedag. Om børns ret til leg, kan man også læse børnekonventionen. check linket nedenfor.

  • Legemester – oplæsning på Løve´s Bog & Vincafé

    Legemester – oplæsning på Løve´s Bog & Vincafé

    Igennem foråret ´25 har jeg læst en række af mine digte om at lege sammen med børn op på Løve´s Bog & Vincafé. Jeg har forsket i netop det ved selv at gøre det og reflektere over det. Jeg skriver både om hvad jeg selv har at byde på i legen og hvordan jeg altid har tænkt legen ind i pædagogikken. Legen har ofte været koblet sammen med digitale medier og fortællinger. Efter en af mine tegninger fra 2024 kommer der 3 digte .

    Nederst er der også et par links til to små digtsuiter, der netop handler om at lege og at være legemester.




    Letheden flyder

    Jeg kan gå lige den vej, jeg lige vil
    Igennem mørke slugter på stylter
    Eller over hede ørkener baglæns

    Jeg er mig selv og leger fantasileg
    Med en håndbevægelse er jeg ridder
    Med et blink er jeg djævelen selv

    Jeg ejer en tynd, elegant overfrakke
    Som kan tale alle sprog hele dagen
    Et ryk i kraven og jeg står i Frankrig

    Jeg kravler i vådt sand i baghaven
    Mine hænder former himlen selv
    Mød mig i tusind flyvende byer



    Forandringens helt

    Det var os, der bestemte sammen indefra
    Fordi jeg ikke ville bestemme alt alene
    Jeg blev i det stille forandringens helt

    Hvem siger, at jeg selvfølgelig vidste det hele?
    Fortæl mig en sandhed, der holder for alle
    Udover at vi trækker vejret igennem leg

    Børnene kunne mærke, at jeg mente det
    Hver eneste fortælling ramte alle mine spørgsmål
    Her var jeg tilstede sammen med dem

    Vi kan gentage legen i en fortsat uendelig fryd
    Og i næste sekund ændre alt på samme sted
    Retning er noget, jeg er med til at rette til

    Selvfølgelig bliver vi til mennesker, når vi leger
    Men jeg kan vælge, at vi bliver det sammen
    Hvem har ret til at stille vores spørgsmål?



    Epilog

    Farvel til mere end 1000 børn
    Sandkasser på højkant i det ydre rum
    Fortællinger, der fandt sted

    Farvel til øjeblikke på gulvet
    Hvor små mennesker var store
    Børn, der uforfærdet greb verden

    Farvel til ukendte strande
    Hvor vi fik våde fødder på vejen ind
    Rejsende i vores egen leg

    Farvel til fødder på kloden
    Og næsen ned i junglen af billeder
    Vi tog dem, vi havde brug for

    Farvel til legemesteren
    Måske han bliver husket for at ville
    Være der, hvor legen blev til

    To digtsuiter om leg

    Legemester – en digtsuite om at lege med børn, som du finder i BUKS nr. 69

    Legelyst – en lille digtsuite om leg, som du finder i BUKS nr. 66

    
    
    
    
    

  • The Transformers –  a poem on digital media, children and pedagogy

    The Transformers – a poem on digital media, children and pedagogy

    This is a poem on how children and technology can be framed and understood in a pedagogical setting like a kindergarten, a pre-school or a afterschool club. The essence here is to give the children and the staff the possibility to become transformers. What that might be, you can read below.

    it is in English, as I was writing it at the BIN-norden conference i Stockholm in May 25. The conference was about among other things about childrens culture in a pedagogical setting. Enjoy.

    And just to mention it: The second line in the poem is actually part of the first line. This software just cant show such loooong lines of text – in one line.



    The transformers

    You can think children as narrators, explorers, searchers & decision makers
    It is nothing new, it is part of everyday life in a kindergarten

    Give them the possibility to experiment and find their own use
    For digital media, technologies and narratives

    Ask fundamental questions together with the children
    Be a We, a group of human beings

    What do we want to tell?
    What do we want to know more about and be able to?
    Who do we want to talk to and where?

    And of course, who do we not want to talk to
    And where do we not want to be

    What do we want to use this technology for?
    Because we can change any use together to another use
    Our playground is an open laboratory

    We are the ones who can transform anything through play
    We are the ones who can leave any technology any time

    We are the ones, who are the center of the world
    It is what we do together that matters
    We are the ones who travel online to meet the unknown

    We are always body, community and play
    We can mix robots, tablets, sand and space

    Images can become shaped clay that can become new play
    Play can become shaped clay that can become new images
    Just use AI, a camera and a circular, playful proces

    We are an experimenting community that never finishes
    One must just start thinking and acting like that


    If you want to know more about BIN Norden, you have got several options: BIN-Norden and BIN Norden – børnekultur i Norden