Forfatter: Klaus Thestrup

  • We are the Elves – a Christmas poem

    We are the Elves – a Christmas poem

    
    
    
    
    
    
    
    
    
    

    … so it is Christmas and once again I wrote a poem. This time about the Elves…

    
    
    
    
    

    
    
    
    
    

    We are the Elves

    We are time, jumping and laughing
    Just behind the corners in your house

    Around here we are dressed in red
    Opening gifts, farting in your slippers

    If you had a piano, we would play it
    For now, we just run in your blood

    We deliver hope on a global scale
    Remember that, when it is too late

    Yes, we demand this one more time
    Eat candy and change yourself

    We are comedians, hopelessly in love
    Tears and jokes in the same dream

    Beauty and brilliance in your body
    It is there, just put on your red coat
    
    
    
    
    
    ...og er det på dansk...

    Vi er nisserne

    Vi er tiden, hoppende og leende
    Lige bag hjørnerne i dit hus

    Her omkring er vi klædt i rødt
    Vi åbner gaver og prutter i dine sko

    Hvis du havde et klaver, ville vi spille på det
    Lige nu, løber vi i dit blod

    Vi leverer håb på en global skala
    Husk det, når det er for sent

    Ja, vi kræver dette en gang til
    Spis slik og lav om på dig selv

    Vi er komikere, håbløst forelskede
    Tårer og jokes i den samme drøm

    Skønhed og styrke findes i din krop
    Bare tag din røde frakke på
  • Vi er nisserne – juledigt 2025

    Vi er nisserne – juledigt 2025

    Dette er et juledigt oversat fra engelsk til dansk. Først skrev jeg teksten på dansk og udgav det og sendt det rundt til venner og familie. Så var der en af modtagerne, som ikke kunne engelsk så godt. Så her er det på dansk i en oversættelse, der ikke bare er en kopi af det engelske. Det er nemlig umuligt, så det er nærmere en fortolkning af mit eget engelske digt.



    Vi er nisserne

    Vi er tiden, hoppende og leende
    Lige bag hjørnerne i dit hus

    Her omkring er vi klædt i rødt
    Vi åbner gaver og prutter i dine sko

    Hvis du havde et klaver, ville vi spille på det
    Lige nu, løber vi i dit blod

    Vi leverer håb på en global skala
    Husk det, når det er for sent

    Ja, vi kræver dette en gang til
    Spis slik og begynd din forandring

    Vi er komikere, håbløst forelskede
    Tårer og jokes i den samme drøm

    Skønhed og styrke findes i din krop
    Bare tag din røde frakke på

    Digtet på engelsk finder du også under Aktuelt på den her hjemmeside. Tryk her

  • Hjerteslag – oplæsninger på Aarhus Universitet

    Hjerteslag – oplæsninger på Aarhus Universitet


    Digtet nedenfor er åbningsdigtet til digtsamlingen AT STÅ I DET NÆSTE - digte om kærligheden til at forske. En digtsamling om at stå i det næste. Det usikre, det foranderlige, det tilsyneladende umulige. 

    Digtet er læst op to gange på Aarhus Universitet. Den 8.11.25 på et symposium på DPU, Campus Aarhus, Aarhus Universitet og 2.12.25 ved et møde i Forskningprogrammet Fremtidsteknologi, Kultur og Læreprocesser også ved DPU.


    Hjerteslag

    Det akademiske er et åndedræt
    Med en smag af gul himmel
    Trukket helt ned i maven

    Det akademiske er en handling
    En flamme i en sort hverdag
    En ændring i et menneskes liv

    Det akademiske har god tid
    Øjet slentrer igennem græsset
    Fødderne skriver nye tanker

    Det akademiske er en drøm
    En uendelig samtale om frihed
    En hvisken om et fællesskab

    Det akademiske stopper aldrig
    Alle kan rejse alle steder hen
    Jordkloden er en legeplads
    
    
    
    
    

    Tak til Ingvild Thestrup Waade for illustrationen!


    Digtsamlingen kan købes på forlaget mellemgaards hjemmeside.

  • Vi er venner – oplæsning ved en pensionsfest

    Vi er venner – oplæsning ved en pensionsfest

    Så skulle jeg holde en tale til en god ven, som skulle pensioneres. Så blev det til et meget langt digt, som blev til en tale om mig og mine to bedste venner. Det blev det længste jeg indtil da havde skrevet, for et helt liv sammen skulle lige klemmes ned på 14 strofer.

    Nyd en tegning af os fra 2022. En tegning med titlen De 3 musketerer. Nyd et digt om drømme og tid. Vi var frøer og blev til tudser.


    Vi er venner

    Vi kender hinanden siden gymnasiet
    En lille mandegruppe på 3 nye mænd
    Det var i 1978, nu siger kalenderen 2025

    Vi skrev digte om det sære liv, vi levede
    Vi spillede teater om en bedre verden
    Hvert skridt var højtideligt og vigtigt

    Vi smagte en saft af nye æbler og honning
    Det myldrede med intense, stærke kvinder
    Hver nat kunne blive et tempel af sved

    Vi forlod byen alle tre for at blive os selv
    Verden var ukendt udenfor bygrænsen
    Men vi måtte trække vejret anderledes

    Vi byggede drømmeskibe til hver en storm
    Med lette sejl af højstemte visioner
    Ingen skulle efterlades i ensomhed og angst

    Vi stod i baghaven og så hinandens børn
    Fortællingerne stod ud af munden på dem
    Livet i al sin vælde blev leget frem

    Vi skiftede farve efter dem, vi mødte
    Selv tæt på i smukke kys flød vi ud
    De drømme, vi startede med, forsvandt

    Vi mistede alt og måtte begynde igen
    Husene, vi boede i, blev til tørt sand
    Men vi gik tur sammen i slidte sko

    Vi spiste frokost sammen udenfor i februar
    Remouladen blev til is og laksen blev stiv
    Men der var plads til vrede og de gode historier

    Vi faldt langt, men vi dykkede også dybt
    Helt nede mødte vi et skarpt koralrev af håb
    Her kunne vi se, hvordan smerten blev til

    Vi var stjerneblå, himmelgule, solgrønne frøer
    Fyldt med bobler og store spark med fødderne
    Nu er vi grimme, kloge tudser fyldt med spyt

    Vi går langs med hinanden, lytter og snakker
    Deler pizza, deler skov, deler kunst, deler tanker
    Alt kan vendes langsomt og holdes fast

    Sådan siger vi til hinanden når vi mødes:
    Dine drømme skal være dine egne
    Ellers kommer du aldrig nogen sinde nogen vegne

    Vi er venner til døden, når den kommer
    Sidste mand får nogen til at slå sømmene i
    Indtil da ser vi op i støvet og drikker kaffe
  • Doctor of Philosophy

    Doctor of Philosophy


    My son defended his PhD Thesis just a few days ago at Department of Culture, Cognition and Computation, Aarhus University. Above you see the front page of the Thesis and here below a poem I wrote and read to him. It is of course a personal text from a proud father, but also a text about being in transition as a new researcher. In that sense a snapshot of a situation, more people than he has been in. If you are curious about the front page, just write him and ask him. Enjoy the poem.


    Doctor of Philosophy

    On this troubled, blue, lonely planet
    We need minds, that dare think far enough

    You know, where the answers whisper
    In the back of your head, insisting on being true

    The world is still a colorful playground
    But we need caring hands in every corner

    That is where you come in, my young padawan
    As the new breed of scientists, the newborn researcher

    The brain isolated in a dark empty space
    Needs art to move and poetry to make sense

    Someone must show the connections
    Between dots and dance, culture and change

    It seems to be you, that has the task
    Of running the machines and thoughts of the future

    It seems to be you, with trembling hands
    Who must start a lab of love, a new yellow submarine

    You jump from city to city, talking in networks
    Surfing our globe, your feet skating in the air

    Next touchdown is ready, next challenge is close
    Placed in the mountains, in your open mind, go for it

    It happened a long time ago, that you raced past me
    Telling your own stories of life and risk

    But I am always close, not more than a word away
    If you need a walk or a talk or a look at the sky

    We salute you, warrior of the unknown
    Enter your new title and forget about the brakes
  • Øjeblik Sekund Nu. Dokumentation af et lille set på to digte.

    Øjeblik Sekund Nu. Dokumentation af et lille set på to digte.

    Ja, jeg ved det, lyden er ikke god, så teksterne er her lige nedenfor. Og videoen varer 11 min, det er alt for langt. Men I får alligevel det hele, som det gik med jokes og lydprøver og mig, der snubler i, hvornår jeg skal læse.

    Se det som en dokumentation af Den Poetiske Legeplads, som er Jacob og mig, der prøver os med et sæt på to digte med musik en aften på Cafe Kreuzbär. Jeg var noget på udebane, men også meget stolt over, at det gik så godt, som det gjorde inde midt i Jacobs musik.



    Øjeblik sekund nu

    Lyset trænger ind i min hånd
    En gang imellem finder jeg ro
    Gamle løbebaner slipper

    Det er muligt at gå en tur
    Uden at brænde ned
    Sådan føles frihed

    Jeg tager min cykel på
    Til venstre står et træ
    Til højre ligger en kiosk

    Øjeblik, sekund, nu

    Et sted holdt vi hånd
    Et andet sted så vi på kunst
    Jeg husker det hele

    Du er langt væk nu
    Jeg ved ikke hvor
    Fandt du dig selv?

    Du var uendelig vigtig
    Gad vide om du forstod det
    Skoven er sprunget ud

    Øjeblik, sekund, nu

    Tiden er pludselig gået
    Jeg stod i gråd til halsen
    Det gør jeg ikke nu

    Jeg retter ryggen op
    Mens jeg cykler
    Hvad vil jeg selv nu?

    Lige nu er det godt
    Om lidt er det hårdt
    Jeg må være klar

    Øjeblik, sekund, nu


    I denne by bliver jeg en anden

    Kan jeg huske den by, vi skal til?
    Lugten af pizza, smagen af sushi

    Sproget er fyldt med små fælder
    Vi ler af vores forsøg på at tale

    Jeg har været der engang før
    Mine fødder famlede blindt

    Vil du kysse mig under uret?
    Mens vi står i ly af regnen

    I denne by bliver jeg en anden
    Et menneske af vådt ler
    En tinsoldat med smeltet gevær
    En flagermus med nye vinger
    En storbyturist i regnvejr
    På en flod af forandring


    Historien her er mit spejl
    Min bekræftelse, min angst

    Jeg står klar på hjørnet
    Uden beskyttelse, tilstede

    Kortet brænder i lommen
    Jeg kender ikke vejen til noget

    Kloden drejer under mit blik
    Alt er asfalt og vejkryds

    I denne by bliver jeg en anden
    Et menneske af vådt ler
    En tinsoldat med smeltet gevær
    En flagermus med nye vinger
    En storbyturist i regnvejr
    På en flod af forandring


    Vi går gennem kulturens billeder
    Gaden er fyldt med handling

    Vi står nøgne i museet
    Ramt af rå billeder om død

    Den næste fortælling venter
    Et skib af træ ånder tungt

    Vi stiger på en elevator
    Ned i dybet af en tid

    I denne by bliver jeg en anden
    Et menneske af vådt ler
    En tinsoldat med smeltet gevær
    En flagermus med nye vinger
    En storbyturist i regnvejr
    På en flod af forandring