Forfatter: Klaus Thestrup

  • Doctor of Philosophy

    Doctor of Philosophy


    My son defended his PhD Thesis just a few days ago at Department of Culture, Cognition and Computation, Aarhus University. Above you see the front page of the Thesis and here below a poem I wrote and read to him. It is of course a personal text from a proud father, but also a text about being in transition as a new researcher. In that sense a snapshot of a situation, more people than he has been in. If you are curious about the front page, just write him and ask him. Enjoy the poem.


    Doctor of Philosophy

    On this troubled, blue, lonely planet
    We need minds, that dare think far enough

    You know, where the answers whisper
    In the back of your head, insisting on being true

    The world is still a colorful playground
    But we need caring hands in every corner

    That is where you come in, my young padawan
    As the new breed of scientists, the newborn researcher

    The brain isolated in a dark empty space
    Needs art to move and poetry to make sense

    Someone must show the connections
    Between dots and dance, culture and change

    It seems to be you, that has the task
    Of running the machines and thoughts of the future

    It seems to be you, with trembling hands
    Who must start a lab of love, a new yellow submarine

    You jump from city to city, talking in networks
    Surfing our globe, your feet skating in the air

    Next touchdown is ready, next challenge is close
    Placed in the mountains, in your open mind, go for it

    It happened a long time ago, that you raced past me
    Telling your own stories of life and risk

    But I am always close, not more than a word away
    If you need a walk or a talk or a look at the sky

    We salute you, warrior of the unknown
    Enter your new title and forget about the brakes
  • Øjeblik Sekund Nu. Dokumentation af et lille set på to digte.

    Øjeblik Sekund Nu. Dokumentation af et lille set på to digte.

    Ja, jeg ved det, lyden er ikke god, så teksterne er her lige nedenfor. Og videoen varer 11 min, det er alt for langt. Men I får alligevel det hele, som det gik med jokes og lydprøver og mig, der snubler i, hvornår jeg skal læse.

    Se det som en dokumentation af Den Poetiske Legeplads, som er Jacob og mig, der prøver os med et sæt på to digte med musik en aften på Cafe Kreuzbär. Jeg var noget på udebane, men også meget stolt over, at det gik så godt, som det gjorde inde midt i Jacobs musik.



    Øjeblik sekund nu

    Lyset trænger ind i min hånd
    En gang imellem finder jeg ro
    Gamle løbebaner slipper

    Det er muligt at gå en tur
    Uden at brænde ned
    Sådan føles frihed

    Jeg tager min cykel på
    Til venstre står et træ
    Til højre ligger en kiosk

    Øjeblik, sekund, nu

    Et sted holdt vi hånd
    Et andet sted så vi på kunst
    Jeg husker det hele

    Du er langt væk nu
    Jeg ved ikke hvor
    Fandt du dig selv?

    Du var uendelig vigtig
    Gad vide om du forstod det
    Skoven er sprunget ud

    Øjeblik, sekund, nu

    Tiden er pludselig gået
    Jeg stod i gråd til halsen
    Det gør jeg ikke nu

    Jeg retter ryggen op
    Mens jeg cykler
    Hvad vil jeg selv nu?

    Lige nu er det godt
    Om lidt er det hårdt
    Jeg må være klar

    Øjeblik, sekund, nu


    I denne by bliver jeg en anden

    Kan jeg huske den by, vi skal til?
    Lugten af pizza, smagen af sushi

    Sproget er fyldt med små fælder
    Vi ler af vores forsøg på at tale

    Jeg har været der engang før
    Mine fødder famlede blindt

    Vil du kysse mig under uret?
    Mens vi står i ly af regnen

    I denne by bliver jeg en anden
    Et menneske af vådt ler
    En tinsoldat med smeltet gevær
    En flagermus med nye vinger
    En storbyturist i regnvejr
    På en flod af forandring


    Historien her er mit spejl
    Min bekræftelse, min angst

    Jeg står klar på hjørnet
    Uden beskyttelse, tilstede

    Kortet brænder i lommen
    Jeg kender ikke vejen til noget

    Kloden drejer under mit blik
    Alt er asfalt og vejkryds

    I denne by bliver jeg en anden
    Et menneske af vådt ler
    En tinsoldat med smeltet gevær
    En flagermus med nye vinger
    En storbyturist i regnvejr
    På en flod af forandring


    Vi går gennem kulturens billeder
    Gaden er fyldt med handling

    Vi står nøgne i museet
    Ramt af rå billeder om død

    Den næste fortælling venter
    Et skib af træ ånder tungt

    Vi stiger på en elevator
    Ned i dybet af en tid

    I denne by bliver jeg en anden
    Et menneske af vådt ler
    En tinsoldat med smeltet gevær
    En flagermus med nye vinger
    En storbyturist i regnvejr
    På en flod af forandring

  • Gud er et vanskeligt spørgsmål – ordination i Haderslev Domkirke

    Gud er et vanskeligt spørgsmål – ordination i Haderslev Domkirke

    Jeg var til en ordination i Haderslev Domkirke her 02.09.2025. Lasse Wihrs blev præst sammen med to andre. Her er et billede af dem, før de bliver præster. Lidt senere i ritualet tog de det hvide stykke stof af. Jeg skrev såmænd et digt til ham og tænkte over ham som præst. Det bliver spændende at følge ham. Han starter sit liv som præst i Engum Sogn.


    Gud er et vanskeligt spørgsmål

    Ingen ved, hvordan hun eller han eller det ser ud
    Om det er en sky eller et bjerg eller en hest i modlys

    Uendelig kærlighed er det, vi ikke kan finde ud af
    Alt det vi ikke tør være, kan vi måske møde i kirken

    Her står du med et ben under korset og et i din historie
    Længslen efter en vej uden tvivl har du med dig ind

    Måske er du den rette til at gå en tur med Jesus
    Det kan være dig, der viser vej til det, vi andre ikke magter

    Livet drejer rundt med os, så alt synes at knække
    Jeg glæder mig til samtalerne med dig om netop det

    Når jeg skal brændes af og lægges ned i en grav
    Må du gerne rømme dig og sige, hvad du tænker

    Kirken er et skib i havsnød, som vi trænger tid til
    Det kan være, at du kan tale det særlige rum frem

    Helvedesild er noget, andre kaster ind i mit hoved
    Nærhed står og tripper forsigtigt, til nogen kalder

    Du er den nye præst i livets hårde spørgsmål
    Jeg glæder mig til at høre dig holde hænder
  • Måske går jeg oppe i luften – Den Poetiske Legeplads optræder

    Måske går jeg oppe i luften – Den Poetiske Legeplads optræder

    Jacob Knudsen tryller på sine instrumenter og jeg læser op. Vi har fået et bandnavn: Den Poetiske Legeplads. Så det er det, vi vil forsøge os med. Lege med at kombinere musik og oplæsning. Digtet handler bl.a. om at gå rundt i Aarhus og Gellerup og mærke de mange forandringer, der foregår i bybilledet.

    Bemærk at digtet, der bliver læst op i videoen her ovenfor og det, der står nedenfor, ikke er helt ens. Det er det samme digt, men beregnet til to forskellige situationer. Læst op direkte fra papiret som det står nedenfor eller læst op sammen med musik.

    Teksten er direkte inspireret af et projekt under Sigrids Stue – en samarbejdsbaseret kunstplatform i Gellerup, Aarhus. Her sendte Lars Henningsen sammen med børn en drage op i luften med et GoPro kamera sat fast nedenunder. Det gav svimlende billeder af en voldsom forandring af en bydel. Se projektet på Vi flyver som vinden blæser.



    Byen uden retning

    Jeg går igennem byen endnu en gang
    Rastløs, alene, nysgerrig, hvad sker der her?
    Beton skyder op over alt, gaderne ændrer sig

    Alt er gult sand og endnu flere tunge lastbiler
    Her er en ny café med elegant udeservering
    Der er en butik med international profil

    Den by, jeg husker, fordamper i varmen
    Jeg har allerede glemt, hvordan den så ud
    Nogen har flyttet vejkrydset til venstre

    Hver gang jeg vender mig, er farven ny
    Murstenene skifter hele tiden plads
    Mine hænder har ikke noget at gribe om

    Her kan du finde løbende finde informationer om Sigrids Stue.


    Her kan du løbende finde informationer om Cafe Kreuzbär.


    Og her kan du finde Jacob Knudsen og et væld af videoer og projekter, han har lavet.


  • Hyldest til det besværlige liv –  20 års bryllupsdag

    Hyldest til det besværlige liv – 20 års bryllupsdag


    Jeg blev inviteret til af fejre en 20 års bryllupsdag i Helstrup nær Randers. Lone Petri Kyed og Kurt Kyed gav ostebord og kage hjemme hos dem selv. Det skete på en varm lørdag her 23.08.2025. Jeg satte mig ned og skrev en lidt vild og galoperende tekst om livet til dem. Her er den.




    Hyldest til det besværlige liv

    Livet står ned i lårfede og varme stråler
    Det plasker ud i musik og lange samtaler
    Umuligt at forudse, umuligt at standse
    Livet er gennemfedtet af de chancer, vi tog
    Hver dag rækker vi ud mod hinanden

    Der er intet at fortryde, kun at løbe frem
    Mærke i mudderet efter sange og sakse
    Blive våd, blive væk og blive netop her
    Det er ubegribeligt at trække vejret igen
    En hidsig guitar fortæller om det i regnen

    Mit digt vil stå og dirre i vrede og styrke
    Jeg er en ensom hest på bakken ved daggry
    Ja, der findes kærlighed og den findes nu
    Beviset er kysset foran mine øjne, så gør det
    Bag mig er tiden gået, foran mig er sekundet

    Livet er ikke for begyndere, det kræver mod
    Det kræver et rungende ja i absolut mørke
    Vi må tale sammen igen og så en gang til
    Vores regntøj er varm hud og søgende fingre
    Tillykke med at stå sammen og blive stående
  • Kroppen i skabet – Tag og Skriv på Testrup Højskole

    Kroppen i skabet – Tag og Skriv på Testrup Højskole

    Jeg var på skrivekurset Tag og Skriv 2025 – bevægelse på Testrup Højskole her i juli 25. Jeg mødte særdeles dygtige undervisere og over 100 engagerede deltagere som alle var i gang med at skrive på alt muligt fra digte over børnebøger til romaner. Godt fællesskab, hvor alle snakkede med alle.

    Nedenfor et digt jeg skrev på en skriveøvelse i løbet af ugen og læste op en aften med oplæsning.

    
    
    
    
    

    Skrivekurset er hvert år. Vil du vide mere om de fremtidige skrivekurser og alt det andet, som højskolen laver, så er linket lige her: Testrup Højskole