Glædelig jul og godt nytår 2024. Her er et par sider fra mit julebrev. En tegning og et lille digt:
Med foden i vand
Svæver på en ny planet
Klædt i drømmeblåt
Vi klarer den nok
Det er jul og nytår
Raketter og kugler
Vi synger en sang
Det skyller ned
Fordi vi ikke kunne stoppe
Vi må prøve for alvor
Tillykke til alle
Måske nogen hører efter
Vi håber igen
Jeg har skrevet en lille digtsuite om teater og kunstig intelligens. Mit første digt i suiten er et anslag, hvor spørgsmålene stilles til mødet mellem de teater og kunstig intelligens. Jeg har også tilladt mig at lægge det sidste digt i suiten op, så kan læseren jo selv se efter hvad der sker imellem starten og slutningen.
Linket nedenfor fører til hele digtsuiten.
ANSLAG
Teater kan alt, der kan jeg jo starte
Teater er en kamæleon, tæt på tiden
Teater trækker vejret dybt i enhver storm
Der findes ikke forkert teater, kun teater
Altid støbt i en ny form i en ny fortælling
Også selvom det er Hamlet, der går igen
Teater er et puslespil, hvor alt kan fortælle
Lys forandrer spiller, og spiller forandrer rekvisit
Alt er følsomt stof i mødet med verden
Der står vi i dramasalen og mærker forandring
Det, som endnu ikke kan siges eller forstås
Men det sker alligevel på scenen mellem os
Der står verden og kommer ind på scenen
Nu er det teknologi, der trækker vejret her
Nu er det os, der må tale om dette nye liv
Vi er allerede cyborgs med mobiler og krop
Vi er allerede robotter i en slavehær af forbrug
Er vi også stærke fællesskaber, som vil forandre?
FORLØSNING
Drama og teater er stedet, hvor kunstig intelligens
Afprøves, forandres, anvendes og måske forkastes
Drama og teater er en proces, hvor deltagerne
Rækker hænderne ind i noget, der ikke eksisterer endnu
Drama og teater fornyer samfundet på alle felter
Børn og unge er endelig dem, der bestemmer
Drama og teater gør alt til vigtige fortællinger
Teknologier er processer til at undersøge og eksistere
Drama og teater er et åbent laboratorium, og vi ved
Hvordan det skal stilles op for at tale til os
Her er linket til digtsuiten: Drama – Nordisk dramapedagogisk tidsskrift
Så blev min bror 60 år. Ubegribeligt. Det blev overskriften på denne post, for det var sådan det føltes. Hvordan kunne min lillebror pludselig blive 60, når han nu stadig i mit hoved var og er alle aldre? Her er det digt, jeg læste op for ham. Billedet viser to af min brors action mænd, som han og jeg legede med i vores barndom, så de næsten blev slidt op, men også kun næsten…
Ubegribeligt
Du er en fighter, en stædig en
Med en udpræget retfærdighedssans
En støtte uanset hvad der brænder på
Du ved næsten alt om en bestemt krig
Og undlader ikke at påpege det
Selv når din datter sukker og ser træt ud
Din loyalitet er svimlende og klar
Overfor dine nærmeste og jeres katte
Selvom det er kattene der bestemmer
Du har endelig fået dit store bibliotek
Med alle dine tusind tegneserier
Og din barndoms vilde actionmænd
Det er længe siden, vi delte værelse
Og fyldte gulvet til randen med legetøj
Med små soldater og tanks og Lego
Det er også ved at være længe siden
Du lå i sengen og lyttede til AC/DC
Og næsten drev vores mor til vanvid
Men det er slet ikke længe siden
Vi talte om livet, når det vælter rundt
Langt ind i de trætte hjerterødder
Vi har vendt alt fra skilsmisse til død
Ærlighed har været alt i mørket
Det får mig igennem når det er værst
Jeg er ofte 5 år ældre end dig
Og kalder dig for Peter igen og igen
Ja, måske er du egentlig ældst
Men livet er godt, fordi du er tæt på
Det hele skal nok gå når du lytter
Jeg glæder mig til mange år endnu
Tillykke med de ubegribelige 60 år
Tillykke med din kloge og stærke kone
Tillykke med dit liv og jeres venner, tillykke
For en gangs skyld kun et billede. Men jeg fik udgivet billedet her ovenfor i nummeret Poesiens Natur, som var en del af Poesiens Tidsskrift. Og det er jo en del af det, som jeg også bruger tid på: Billeder meget tæt på, hvor form og farve er vigtige og hvor motivet ikke lige er til at regne ud. Billedet hedder Fisk i fad og du kan jo prøve og se om du kan regne ud hvorfor.
Nedenfor et digt som kommentar til billedet og temaet for tidsskriftnummeret.
Natur
Mine hænder er teknik
Plov, mobil, gevær, sex
Mit blod løber i globale kabler
Jeg er dråber af rød strøm
Min smag er sitrende billeder
Smeltet ind i mine knogler
Mine øjne er flammende byer
Fodspor i en filmstrimmel
Mit åndedrag er overalt
Jordkloden er mine lunger
Min tid er min natur
Taster, skærm, stol, finger
Jeg udkom i 3 numre af Hvedekorn med flere digte. 7 stk. i 1990/4, 4 stk. i 1991/1 og endelig 3 stk. i 1992/2. Vildt at tænke på, at jeg kom med her uden egentlig at tænke på, hvor stort det var. Da var jeg lige i starten af 30érne og var lige flyttet til Aarhus.
Det er længe siden og jeg har valgt et digt fra hvert nummer ud fra hvad jeg kunne huske om digtet og hvad der overraskede mig. Nyd dem som et glas vellagret portvin med en smag af ungdom, sorg og medieleg.
Fra mig - 1990
Da de sagde, du var
syg
lå og stirrede brat ud i luften
Fik jeg lyst
til at køre den lange vej til dig fyldt
med blikkenslagerrør
I dit lille køkken bygge en
sær klump jern
svejse et vildtvoksende
træ skævt og forvredent
blanksort af spray
Og så
inde i midten
en hård frugt
et eneste æble
rødt som glanspapir
Rattet - 1991
Kroppen i ryk
Ansigtet hæst
Resten er tavshed
Jeg fotograferer mig selv ind
på sædet ved siden af James Dean
den dag, han fløj udover kanten
Han sidder i som sorte overfrakke
og tilbyder mig rattet
Da det skete
vendte jeg væk
Jeg troede
jeg kunne komme igen
Mod arenaens midte - 1992
I Belgien har de 42
TV-kanaler
Hollandske, tyske, franske
Sandet lugter skarpt, mens jeg venter
Min fod går gennem bunden
Jeg rækker ud efter et håndtag
Det går af
Jeg kender hvert et sandskorn
Børnene har en leg
Jeg snurrer rundt
hurtigere og hurtigere og hurtigere
Det gælder om på to minutter
at zappe sig igennem
og finde
En hund, en dame og en biljagt
Jeg var med i en antologi om manderoller i 1982. Tre lange digte, hvor jeg prøvede at indkredse hvad det vil sige at vokse op og lede efter sig selv som mand.
Det var i Barlby, F, & Nordahl, B. (red.) (1982). Mand er vel sin fars dreng! – Om fædre og sønner: Mandetryg-Dan-bog
I får et par klip fra et af digtene. Her havde jeg, min far og min lillebror netop mistet vores mor og ægtefælle. Jeg skrev om mig og min familie direkte og tæt i knækprosa. Men når jeg kigger på digtene idag i 2025, så handler de om andet og mere end lige kun netop mig. Det er personligt, men det er også noget mere…
…
Ka’ du huske det, far?
dengang for nu snart 2 år siden
dengang da det hele blev vendt rundt
og rusket igennem
dengang da mor døde
Ka´ du huske det, far?
…
Ka´ du huske
alle vores problemer hjemme
hvordan vi undersøgte
vaskemaskinen
Langsomt og omhyggeligt
sorterede tøjet og puttede det i
Valgte programmer
nøjagtigt efter instruktionsbogen
og så endelig
en smule spændte
for at være ærlige
trykkede på startknappen
nervøse for om det hele nu ikke
sprang i luften
Ka´ du huske det?
…
Og ja, ka´ du så også huske
når flæsket brændte på
og panden osede
så vi måtte stille den udenfor
og når sovsen hele tiden blev for tyk
eller alt, alt for tynd
og når vi havde glemt at komme
noget så dumt og almindeligt som salt
ned til de åndssvage kartofler
som også tog en frygtelig tid
om at blive færdige
Og spaghettien med masser af ketchup
vi ku’ æde i uger i træk,
fordi det var nyt & nemt
Åh Gys!
Ka´ du huske det, farmand?
…